Verdens letteste fodboldstøvler – TOP 10 og bonusinfo

Lette fodboldstøvler giver fart og gennembrudsstyrke. Der er derfor ikke noget at sige til, at især fløjspillere og offensive backs konstant jagter verdens letteste fodboldstøvler.

Vi har derfor her samlet en liste over verdens letteste fodboldstøvler som pt. er tilgængelige på markedet. Derudover finder du under listen en god bunke bonusinfo om styrker og svagheder ved de ekstremt lette fodboldstøvler.

Nr. Fodboldstøvle Vægt
1. Puma evoSPEED SL (“fartoverdel”) (103 gram)
2. Umbro Velocita Pro (mikrofiberoverdel) (165 gram)
3. Nike Mercurial Superfly (Flyknit overdel) (193 gram)
4. Puma evoPOWER 1.2 (AdapLite overdel) (204 gram)
5. Nike Magista Obra (Flyknit overdel) (205 gram)
6. Nike Hypervenom Phantom II (NikeSkin overdel) (212 gram)
7. Nike Mercurial Superfly (læder overdel) (212 gram)
8. Adidas X 15.1 (Primeknit overdel) (213 gram)
9. Adidas X 15.1 (X-Skin overdel) (213 gram)
10. Nike Hypervenom Phantom II (læder overdel) (218 gram)

Verdens letteste fodboldstøvler er blevet tungere

Over de seneste år er kampen om at lave verden letteste fodboldstøvler taget lidt af. Dette skyldes primært at fodboldstøvlerne bliver fyldt med mere og mere teknologi, hvilke kan være svært at kombinere med lavere vægt.

Meget tyder derfor på, at bunden for vægten på de letteste fodboldstøvler er ved at være nået. Forskellen på de letteste fodboldstøvler er da også efterhånden så lille, at det for de fleste kan være svært at mærke forskel på nummer 1 eller nummer 10. Hvis man rykker længere ned på listen begynder forskellene dog at nå et niveau, hvor der er mærkbare forskelle.

Verdens letteste fodboldstøvler og sikkerhed

En ting, som historisk har været svært at kombinere for producenterne af fodboldstøvler, er sikkerhed og ekstremt lette fodboldstøvler. Dette er der flere årsager til.

Verdens letteste fodboldstøvler er historisk blevet skabt ved at skære ned på tykkelsen af forskelligt materiale – f.eks. sål, hæl og overdel. Tyndere ydre elementer giver, alt andet lige, en mindre beskyttelse. I nyere tid er man også begyndt at eksperimentere med lettere materialer end det klassiske læder og syntetiske dele. Disse materialer har i langt mindre grad en ringere beskyttelse og derfor er sikkerhed ikke længere et direkte problem ved lette fodboldstøvler.

Disclaimer

Ovenstående liste indeholder udelukkende topmodeller fra de største mærker på markedet. Det kan derfor ikke udelukkes at findes modeller fra andre mærker (eller af ringere kvalitet), som kunne snige sig med på listen.